Så var tiden atter kommet til at pakke campingvognen og drage mod Rudkøbing, til den 20. Langelands Festival.
Vi fik sat vognen op på handicapcamp som vi plejer og som vanligt var Tage og Lola der med en kølig pils.
Tage’s “påfund” i år var at han byggede et udekøkken, det kom der nogen hovedbrud og grin ud af, men det lykkedes.
Mandag tog vi på en tur til Skovsgård Gods for at se tyendemuseet.
Her er det “udsigten” opad fra herskabs toilettet.
Tyendet boede i kælderen og havde ikke meget plads.
Her er det, såvidt jeg husker, yngste kokkepiges værelse.
Der var ikke indlagt vand, vandet blev pumpet ind fra voldgraven og for den sags skyld tilbage i voldgraven efter brug !
Der blev først indlagt el i 1944 og mange af installationerne virker endnu.
På vej ud til Skovsgård Gods kørte vi forbi et skilt der pegede mod Ølhandleriet
det måtte vi da besøg på vejen tilbage.
Vi fandt stedet, et lille men hyggeligt sted, “butikken” var vel på 5 kvm, men som alle ved så er det ikke størrelsen der er afgørende.
Med et sådant udvalg er det svært at vælge, men til sidst fik vi da taget en beslutning og valgte “verdens bedste øl”, i følge indehaveren Bjarne Glud Jensen, en Trappist af den lyse type, jeg kan desværre ikke huske hvad den hed.
Samtidigt købte vi en Chimay Bleue (Grande Réserve) også en fremragende øl.
Det var så de oplevelser, udover selve festivalen, vi fik i år. Connie er desværre stadig meget påvirket at det piskesmæld hun fik sidste år af en vildfaren fodbold.
Tirsdag gik Jørgen og jeg op i byen for at høre lidt af den musik som Rudkøbing havde sørget for.
Onsdag var åbningsdag. Den 20. Langelands Festival blev skudt i gang, af Bubber og Ib Glindemanns orkester, juhuu :-\
Breast Friends gjorde igen i år et stort stykke arbejde for at samle penge til forskning i brystkræft.
Årets resultat blev iøvrigt på 352.784 kroner.
Om det var Sofie Dahlsgård eller hendes følge der fik muldvarpen lokket frem i lyset vil jeg være usagt 🙂
Efter starten på store scene, som nok var lidt kedelig:
kunne vi i Møllers opleve Celina Ree og i Plejehjemmet MariaMathilde Band som spiller pop, det var da ok, men nok ikke noget jeg ville penge for at opleve.
Som altid på Langeland som begyndte det at regne 🙁 det er da utroligt at vi kan have tørke ligende tilstande i flere uger forinden og når så Langelands Festivalen går igang så pi….. det ned.
Vores næste oplevelse var igen i Plejehjemet med de gamle Shu-Bi-Dua drenge Hardinger Og Thorup de trykker den seriøst af, det er sådan de gamle Shu-Bi-Dua numre skal spilles.
19:30 gik turen igen til store scene her var det så Big Fat Snake der leverede varen og det gjorde de.
21:00 gik Den Danske Mafia på scenen i Plejehjemmet for at give deres John Mogensen fortolkninger, som vanligt gav de den hele armen. Under koncerten skulle den ene af dem også lige have en tatovering på læggen, hvem sagde køkken tatovør.
I Møllers på samme tid spillede Zididada og de var lidt længe om at komme igang syntes vi.
Det var så onsdagen, Nik og Jay lukkede på store scene, man da de ikke lige er vores smag, gik vi hjem i campingvognen.
Torsdagen oprandt og Lis Sørensen var første kunstner på store scene.
Og hun gav en god koncert i år, med en god kontakt til publikum.
Og Jette Schandorf gav den bas, undskyld den var for oplagt 🙂
Andre deltagere i Lis Sørensens band er jo ikke at forglemme danmarks egen Carlos Santana, eller næsten, Poul Halberg,
her med hans elskede røde Gibson guitar.
Lis har jo indsunget en duet med Basim så han var der naturligvis også.
Øl, ja hvad med øl? I år var det Tuborg der var hovedleverandør af fadøl på pladsen, jeg må igen sige hvor er det godt at et af de mindre danske bryggerier også for lov til at have en bod på pladsen.
I år var det Bryggeri Skovlyst der havde fået æren.
Og var vi glade for det ?! vi købte 2 af de officielle tynde, kedelige fadøl og så gik vi ned i Skovlyst’s bod, se det er øl!
Deres bøgebryg er fremragende, birkebryggen ligeså og i den korte periode de have Indian var den også et hit, lad dem være hovedleverandør til næste år.
Nå, hvor kom jeg fra?
Næste oplevelse var Rugsted og Kreutzfeldt på store scene
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=aaYW-mtzCnA[/youtube]
De er jo gode.
Så blev det tid til De Glade Sømænd, de er klar til indlæggelse 🙂
Til trods for pivstormen, ca en ½ pelikan, så blev der varmt i teltet og der måtte lukkes mere op.
Der skal man ikke være tøsedreng.
Næste indslag på store scene var Shu-Bi-Dua, men dem har vi set såå maaange gange, så dem sprang vi over.
Til gengæld var Jørgen og jeg igen at finde ved store scene da Infernal gik på som sidste band om torsdagen.
Selvom jeg normalt ikke er til den dance music så leverer de varen og har et forrygende sceneshow.
Så blev det fredag 1. kunstner på store scene Rasmus Seeback i øs pis regnvejr, Jørgen, som den eneste sande festival deltager, hoppede i gummistøvlerne og gik op for at se ham.
Det skulle jeg nok også have gjort, Connie og jeg kunne høre nede fra campingvognen at der var en forrygende stemming og masser af folk på pladsen.
Jeg fik først våget mig ud til Poul Krebs
Rasmus Nøhr var fornuftigt klædt på i blæsevejret, i modsætning til ungersvenden her som nok også lige ville vise sin tattoo:
Men hov, hvad var det, tv2vejret havde fundet til Rudkøbing!
Det har også i flere år undret mig, hvordan de og andre af de elektroniske medier kunne sende fra Roskilde og Skanderborg og andre mere eller mindre kendte festivaler men ikke fra Langeland. Mon de nu har fundet ud af at der er noget der hedder Langelands Festival ?
Også en lille quiz, er dette billede taget en oktober dag eller sidst i august ?
Det rigtige svar er……. august.
Danser med drenge var næste oplevelse og de give faktisk også stadig et godt show.
Connie gik hjem herefter og vi gik over for at se the blues brothers souvenir show og det svinger i bedste BB stil.
Som vi har gjort så ofte før, når der er 2 bands på samtidigt gik vi i Møllers for at se resten af Sukkerchok og det var resten, efter 45 min, lige da vi kom, kunne de åbentbart ikke flere numre for da var det slut ?
Nå hvad skulle vi så lave, vi gik op i kaffevognen og satte os, pakket ind som michelin mænd og ventede på aftenens sidste band Dizzy Mizz Lizzy.
Jørgen ville gerne se dem og jeg var helst fri. Jeg hørte det 1. nummer og blev enig med mig selv om at dem kan jeg stadig ikke lide.
Jørgen kunne dog melde om et utroligt flot lys der var sat.
Lørdag, festivalens sidste dag, her kom solen tilbage og det hjalp noget på humøret.
Michael Falch havde taget cyklen fra Tåsinge hvor han bor for at give os lørdagens 1. oplevelse.
Her gav han sammen med sit Boad man Love band en rigtig god koncert.
Vi gik derefter over i Plejehjemmet for at se Ruben og Knud, skulle det være morsomt ?? Jeg er nok bare blevet for gammel.
Hastigt videre til en sit down strejke i Møllers, her var det Sko/Torp i en akustisk udgave, lidt kedeligt.
Herefter var der ikke rigtigt noget vi gad at se, så vi gik tilbage til campingvognen.
Turen til handicapcamp går jo igennem ungcamp og kommer jeg til at tænke på det gamle “ordsprog”:
I tilfælde af krig, hop op i papirkurven, den er der ingen der kan ramme!
Hvad f….. er det lige der sker for folk, tror de det er en offentlig losseplads, man kan altså sagtens tylle bajere og skabe sig åndsvagt og alligevel holde det rent omkring sig. RYD OP EFTER JER SELV !!!!!
Så var det de gamle drenge fra Dalton der indtog store scene, gad vide om det skyldtes drengenes fremskredne alder at et førstehjælpshold blev placeret bagstage.
Flere var nået frem og havde sat klapstolene op eller også stod de der bare fra tidligere.
Er Langelands Festivalen blevet en klapstol og Cafe Latte festival ?
Også udenlandske berømtheder var mødt op for at se Dalton, her Bobby Ewing
Eller også ligner han bare.
Men tilbage til musikken, Dalton gav en rigtig hyggelig og underholdende koncert, med mange anekdoter fra deres mange år på landevejen.
Dagens og festivalens sidste koncert på store scene var Sanne Salomonsen.
Hun gav den så sandelig gas, dog kunne man godt se at hun endnu ikke er helt oppe på dupperne, hun brugte en del tid på at tale for lige at få vejret.
Men også her var der en lysmester med visioner, et rigtigt flot lys var der sat.
Efter Sanne’s optræden gik Allan K Pedersen på scenen og bekendtgjorde hvad jeg opfattede som en god og en dårlig nyhed.
Den gode var at der blev festival igen til næste år, den dårlige….. ny kontrakt med Bubber.
OK han bliver da bedre men helt op af badekaret kommer han ikke, vi vil have Hans Otto tilbage 🙂
Sådan lige her på falde rebet, Tage og Lola har et stort køleskab med i forteltet og vi har altid hørt historier om hvordan den fik det ind og ud af vognen, i år fik jeg et billed af det:
No Comments so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.